05.11.2025 - Referat af skolebestyrelsesmøde
| Møde | Skolebestyrelsesmøde |
| Tid | 05.11.2025, kl. 17.00 - 19.00 |
| Sted | Farstrup |
| Deltagere | Chresten, Elisa, Henrik, Kenneth, Louise C., Anne, Andreas, Louise RI, Line, Dorte, Vicky, Torkil, Peter |
| Afbud | Marlene, Sanne |
Dagsorden
1. Merete Overgaard deltager online (O) – (15 min)
2. Godkendelse af dagsorden (B)
Dagsordenen godkendt
3. Nyt fra elevrådet (O) (5 min)
Ikke noget nyt fra elevrådene.
4. Grønt tiltag fra købmanden i Farstrup – sponsorat på 50.000 kr. Se nederst i dagsordenen. Har vi nogle gode ideer? (D) (20 min - Marlene)
Der er kommet 2 forslag fra lærerne i Farstrup
Bålhytte
Trampesti langs Viderupgårdsvej
Punktet genoptages på næste møde, når Marlene, som har kontakten til købmanden, deltager.
5. Logo. Som ny fælles skole bør vi have et logo. Hvordan kunne en god proces se ud? (D/B) (15 – min)
Det vil være rigtig fint at inddrage børnene i idéfasen, eventuelt i form af et godt oplæg efterfulgt af en konkurrence.
Herefter bør der inddrages en professionel hjælp til den færdige udførsel.
Forslag om at høre, om Martin Schumann og Celine Hirsch Rolmar er interesserede.
6. Fælles møde med foreninger (D/B) (20 min - Henrik)
Hvad er formålet – og hvordan kunne en dagsorden se ud?
Formålet skal være, at der findes noget fælles værdigrundlag for børnefællesskaber i skole og idrætsforeninger, selvom der naturligvis er forskelle i rammerne for samværet.Det skal gerne medvirke til en større fællesskabsfølelse mellem Sebber og Farstrup, hvor vi ikke har negative historier på tværs.
Hvem skal med? Peter og Torkil kontakter Malene Nørgaard Nielsen fra Sebber og Janne Fournais fra Farstrup. Henrik er med i arbejdet
7. Dyr i skolegården på Sebber – er det et problem? (D/B) (5 min – Louise RI)
Der har ikke været problemer med dyrene, men ”hundekrogen” sidder uhensigtsmæssigt, så det kan være vanskeligt at komme udenom, hvis man skal forbi.
Krogen flyttes, og der skrives ud til forældrene om det.
8. Kommunikation. (D) (15 min)
Fremtiden for facebook – Line orienterer.
Da vi skal have en fælles facebook nedlægges facebook for Sebber, og den kommer under Farstrups. Sebbers følgere følger automatisk med. Der er udvalgt en gruppe ansatte, som er ansvarlige for at lave facebookopslag. Peter finder ud af, om vi kan lave en Instagramprofil
Hvordan får vi synliggjort skolebestyrelsen - Louise?
Der skal laves videoopslag efter hvert skolebestyrelsesmøde. Møderne afsluttes med at beslutte, hvad der skal med. Som udgangspunkt er det formand og næstformand, som laver videoen.
Bestyrelsesrepræsentanter deltager ved klasseforældremøder.
Der kan sættes billeder op af skolebestyrelsesmedlemmer i forbindelse med billederne af de ansatte ved indgangen på begge skoler
9. Nyt fra (5 min)
Forældre
Intet nyt
Medarbejdere
Ønske om klokke i skolehaven i Sebber
Ledelse
Der bliver slået en lærerstilling op i Farstrup
Der er slået en PMF-stilling med ansvar for kost op i Regnbuen
Barselsvikariat er slået op i Sebber
10. Eventuelt
11. TEMAER PÅ KOMMENDE MØDER
Principper
Budget
Årshjul
KFI 70 år – Købmandens grønne lokaltiltag
I anledning af KFI’s 70 års jubilæum får du som købmand mulighed for at gøre en ekstraordinær forskel for miljøet i dit lokalområde.
Hvem kan søge?
Alle selvstændige købmænd med en omsætning over
15 mio. kr. eks. moms.
Uddelingen dækker
Som købmand kan du gøre en ekstraordinær forskel for miljøet i samarbejde med en lokal forening eller institution. Eksempler på miljø og natur tiltag
• Støtte institutioner i etablering/undervisning af nyttehaver fx i folkeskole eller børnehaver
• Sponsere en fest for børn inkl. familie i samarbejde med institution/forening – hvor temaet er sunde, klimavenlige råvarer
• Etablere “vild have” på egne arealer eller på fælles areal i lokalmiljøet.
• Sponsorat til institutioner, der vil gøre det muligt for børn/voksne at komme ud i naturen fx via deres investering i “taxi cykler”/El ladcykler
Beløb
Der kan søges om op til 50.000 kr.
Kriterier
Uddelingen omfatter udelukkende aktiviteter, der har noget med grønne tiltag at gøre og som er lokalt forankret.
Det er desuden et krav, at aktiviteter gennemføres i samarbejde med en lokal forening således, at indsatsen kan dokumenteres.
Eksempler på lokale foreninger/institutioner er: børnehaver/skoler, plejehjem, Stop Spild Lokalt, Grønne Nabofællesskaber, Danmarks Naturfredningsforening.
Uddelingen dækker alene eksterne fakturaer som indgår i projektet. Indgår der i projektet vareforbrug fra egen butik, skal dette fremgå af faktura/skriftlig kvittering fra samarbejdspartneren.
Ansøgningsfrist
Ansøgning kan foretages til og med 31. december 2025.