Princip for elevens hjemmeaktivitet
Formål
Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel.
Mål
At adskille læring af nyt stof og træning/repetition, således at læring af nye strategier og nyt stof foregår på skolen, mens repetition og træning foregår hjemme.
Skolens ansvar
Skolen tilstræber at lære eleverne nye strategier og nyt stof.
Skolen tilstræber, at undervisningen støtter eleverne bedst muligt i at realisere de vejledende læringsmål.
Skolen tilstræber, at undervisningen understøtter elevernes sociale kompetencer, tiltro til egne evner og motivation for at gå i skole.
Elevernes hjemmeaktiviteter
Skolen tilstræber at involvere hjemmene i elevernes læring og dermed give dem indsigt i deres barns faglige formåen. Ligeledes tilstræber skolen at vise, at elevens læring er en fælles opgave.
Skolen tilstræber, at elevernes hjemmeaktiviteter
er træning af kendt stof.
inddrager forældrene.
viser forældrene, hvad eleven lærer i skolen
Skolen tilstræber, at eleverne ikke har flere hjemmeaktiviteter i form af træning, repetition og fordybelse, end det kan klares på 15- 20 minutter dagligt. Mellemtrin og udskoling skal forvente lidt mere i forbindelse med månedsopgaver og afleveringer.
Tilsyn
Skolebestyrelsen fører tilsyn med ovenstående princip. Tilsynet varsles i så god tid, at personalet har mulighed for at bidrage til tilsynet. Skoleledelsen skal have tilstrækkelig tid til at indsamle nødvendige oplysninger, som belyser, om princippet overholdes.
Vedtaget i skolebestyrelsen den 16. august 2023