Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ordensregler

Det er rart at have det sjovt med hinanden, men det gør ondt at blive mobbet.

Det er rart at tale med hinanden, men træls at blive kaldt dumme ting.

Udeområder

0 – 4. klasse: DUS’ens legeplads er forbeholdt elever i fase 1.

Eleverne fra 8. – 9. klasse må gå til Min Købmand i frikvartererne.

Sne

Det er sjovt at lege med sne, men kun hvis man selv bestemmer hvornår. Derfor må der kun kastes med sne og gives ”vaskere” på boldbanerne.

Faglokaler

Der findes særlige ordensregler for faglokaler som eksempelvis fysik og biblioteket. I disse lokaler er de gældende ordensregler ophængt.

Indeområder i frikvarterne

0 – 4. klasse: Indskolingsgangen og egen klasse, med mindre gårdvagten vurderer anderledes.

5 – 9. klasse: Gangen ud for eget klasselokale samt ”Down Under”.

Mødetid og tilsyn

Der er tilsyn på skolen med elever fra 7.45 hver morgen. Har elever behov for at møde tidligere, kan man fra 0. – 6. klasse indmeldes i DUS. For elever, som kommer til skolen med bus, og som derfor er her før 7.45, aftales individuelle løsninger.

Når du opholder dig indendørs, er det vigtigt at huske:

I pauserne må der ikke spilles bold, løbes eller bruges udelegetøj.

I undervisningen kan gangarealerne bruges til forskellige aktiviteter under styring af den enkelte medarbejder. Dog vises der hensyn til andre klassers undervisning.

Vedligeholdelse

Der skal fejes og ryddes op i klasserne efter sidste lektion i lokalet hver dag.

Medarbejdere tilknyttet de respektive afdelinger kan udarbejde særlige regler for fællesområderne.

Branddøre i klasserne må kun bruges i tilfælde af brand.

Formiddags- og middagspause

I 0. – 4. klasse har to medarbejdere tilsyn med klasserne i begge pauser – alle elever SKAL være udenfor i begge frikvarterer.

I 5. – 9. klasse er der tilsyn i begge frikvarterer. Devices skal blive i tasken i de første ti minutter af spisefrikvarteret. Hvis elever vil besøge hinanden i frikvarterer, foregår det på gangen, i Down Under eller udenfor.

Mobile enheder

Du må gerne have din mobiltelefon med i skole, men den låses inde i skoletiden og udleveres ved skoledagens afslutning.

Hvis din iPad har kamera, må du kun bruge det, hvis du er sikker på, at det er i orden med dem, der kan komme med på billedet.

I DUS er iPad, mobil og Chromebook tilladt, når det står i månedsplanen.

Regler for brug af cykelhjelm

På Farstrup skole skal alle elever til og med 9. klasse bære cykelhjelm, når de kører på løbehjul, skateboard, rulleskøjter og lignende i skoletiden.

På cykelture med skolen skal alle bære cykelhjelm. Har man glemt sin cykelhjelm, har skolen en ”lånehjelm”.